Hvad er stress?

Stress er en hormonel tilstand, der gør at du kan yde en ekstraordinær indsats i en presset situation.
Stress = energi. Det er en Kæmp eller Flygt mekanisme der ligger i os helt tilbage fra hulemandsstadiet.
Det er kemiske processer der styres i den del af hjernen der hedder amygdala. Udsættes vi for en presset situation f. eks. Vi møder en farlig tiger på vores vej, så vil kroppen frigive adrenalin og cortisol der sørger for at blodtrykket og pulsen øges og svedudskillelsen og brændstoffer i form af fedt og sukker i blodet øges. Vi er klar til kamp.
Når truslen så fjernes igen (tigeren er blevet nedkæmpet eller vi er kommet i sikkerhed) så frigiver kroppen nu hormonet acetycholine som gør, at adrenalin og cortisol niveauet igen sænkes og kroppen vender langsomt tilbage til udgangspunktet.
Stress er altså en overlevelsesmekanisme og en naturlig del af livet. Det kan være positiv i en kort periode. Stress kan hjælpe os til at yde en ekstraordinær indsats i en presset situation. Det kan f. eks. Være en eksamen, en præsentation på jobbet eller en anden situation hvor vi gerne vil præstere. Kan vi overskue situationen og føler vi, at vi har ressourcerne til at klare opgaven kan stress være positiv.
Kommer vi derimod ud i langvarige situationer hvor vi ikke længere kan overskue situationen og vi ikke føler at vi har ressourcerne til at løse opgaven og vi føler afmagt, fustration og angst, så er stress negativ og vi har brug for hjælp til at komme tilbage til normalt, lavt og håndterbart stressniveau. Eksempler på negativ stress kan være skilsmisse, dårligt psykisk arbejdsmiljø og uklare linjer på jobbet, arbejdsløshed osv.
Hvis kroppen er påvirket af stress i længere perioder vil hormonreserverne langsomt udtømmes og man kan opleve symptomer som koncentrationssvigt, humørsvingninger, hovedpine, hjertebanken, indre uro, appetitløshed, hyppige infektioner, træthed, rastløshed, søvnproblemer, manglende arrangement, ubeslutsomhed, aggressivitet og irritabilitet.

 

Hvorfor oplever nogen stress og andre ikke?

Vi er alle forskellige og hver især opfanger og behandler vi indtryk forskelligt. Vi er forskellige persontyper og vores psykiske modstandskraft er forskellig – er vi i mentalt overskud eller underskud. Er vi presset følelsesmæssigt eller er der ro på livet. Derfor kan nogle mennesker klare meget mere end andre.

 

Stressvejledning

Et stressvejledningsforløb hos mig består af 8 sessioner.
Et opstartsmøde hvor vi snakker om hvad stress er og ikke er, samt hvordan du og din familie oplever det.
Derefter 7 sessioner med forskellige øvelser fra gang til gang. Hver session afsluttes med en kort hypnose, hvor vi lægger de ting du skal arbejde med, ind i dit ubevidste sind. Derved bliver det meget nemmere for dig at skabe de forandringer der skal til i dit liv. Tingene sker mere automatiske og naturligt, når det bliver lagt ind i underbevidstheden.
Der findes ikke nogen mirakelløsning for at vende tilbage til livet efter en stresstilstand. Det tager tid at fortælle krop og sind at du skal sætte tempoet ned. Nogle oplever et helt nyt liv, mens andre fortsætter tempoet, men nu med værktøjer til at håndtere livet. Værktøjer der hjælper dig til at give slip på nogle af de ting der stresser.
Du kommer igennem en lang række af værktøjer som f.eks. hvad stresser dig? Og hvordan reagere du på de ting? Du lærer hvad stress er og hvordan du håndterer det. Du får nye adfærdsmuligheder. Lærer hvordan du skaber overskud og energi, i stedet for at bliver udkørt og udbrændt. Hvordan du bliver bedre til at kontrollere dit liv – så livet ikke kontrollerer dig. Hvordan du kan sige fra. Hvilke ting der er vigtige for dig. Hvordan du kan prioritere dit liv. Hvordan du får mere glæde ind i livet. (Sammen) laver vi en plan for, hvordan du undgår stress i fremtiden. Du skaber en fremtid med dine værdier og dine kompetencer.

BESKED TIL MERE LIVSGLÆDE

KONTAKT MERE LIVSGLÆDE

Nørgaardsvej 3
8963 Auning

Telefon: +45 20 81 58 38
ole@merelivsglaede.dk

www.merelivsglaede.dk